Med ønsket om at kombinere kage og kunst,

søger Andrea at tænke ud af boksen og kreere kager, der har sit helt eget unikke udtryk. Kager kan udføres i et hvilket som helst design, så det passer til enhver lejlighed. Kager kan fortælle præcis den historie vi ønsker.

En kage skal smage dejligt og have en dejlig konsistens. Men da smag og behag er forskellig, kan den indeholde mange forskellige smage. Du bestemmer selv.

Rock-kage

Kagens sider er dekoreret med et bånd af tempereret chokolade, som er indfarvet i sort kakaofarve. Oversiden og instrumenterne er håndmalet med pastafarve på fondant.

Chokolade/mokka dessert

En lækker kage med passionsfrugt coulis. Kagen er overtrukket med en chokoladeglaze og dekoreret med karamelpynt og japanske kirsebær.

Julekage

Kagen er overtrukket med marcipan flettet som et julehjerte. Dekoreret med macarons og sukkerkugler.

Brillekage

Kagen er bygget op som et brillestativ, og dekoreret med briller af chokolade, isomalt og karamel. Kagens sider er beklædt med hvid chokolade og pyntet med macarons og chokoladekugler.

Sommerfestkage

Kagens sider er beklædt med et chokoladebånd. Oversiden er et låg af marcipan, dekoreret med marcipanblomster og mørk chokolade.

Halvmasker af chokolade

Disse masker er støbt af både mørk og hvid chokolade, indfarvet i kakaofarve. De er dekoreret med en sølvmaling og med snirkler af hvid chokolade.

Påfuglekage

Kagen er overtrukket med fondant og malet med spiselig maling med både pensel og airbrush. På toppen sidder en påfugl af marcipan.

Pizza

En dejlig familiepizza med lufttørret skinke, 3 slags hvide oste, pekannødder, basilikum, honning og friske pærer.

Hjerteformet bryllupskage

En smuk kage overtrukket med marcipan, dekoreret med liljer, ranunkler og roser af marcipan, marengs, brombær, friske figner og spiselig guldmaling.

Wienerbrød

To slags wienerbrød med marmelade, citrusganache, pistacienødder, friske bær og chokolade.